torsdag den 24. februar 2011

Ferie!

Pt sidder jeg på et hotel i Essaouira og nyder min marrokanske morgenmad og en kop kaffe. Jeg afsluttede projektet for ICYE sidste uge, og denne uge er derfor en slags ferie for mig. Jeg ankom i går til Essaouira efter 8 timer i hhv tog og bus og tog derfor i går en aftentur rundt i byen; der er både strand, havn og en lille hyggelig medina. Jeg tager tilbage til Rabat på fredag, da jeg skal starte i min skole om mandagen, så at jeg har lidt weekend i Rabat også.
I weekenden var jeg som sagt i Sebta, den spanske rest i Marokko. Vi rejste først til Tanger, hvor vi tog en rundtur i byen. Den er meget europæisk med store boulevarder, mange udlændinge og udenlandske restauranter og natklubber. Derefter tog vi en grand taxi (stor mercedes med plads til 6 mennesker; af en eller anden grund ender jeg ALTID i en delt taxa med meget store damer, så jeg sidder klemt) til grænsen til Spanien. Her skulle vi vise pas, få et stempel, diskutere lidt med grænsemanden (første gang) og ellers ind i Spanien til tapas, svinekød og øller!! Da vi ankom ind til centrum blev vi dog skuffede da vi så at alle butikker havde lukket (og der var udsalg...) og det ville de også have den efterfølgende dag. Så ingen importerede varer i denne omgang... Efter at have fundet et lille hyggeligt hotel, begav vi os ud i byen for at spise tapas og drikke et par øl. Det viste sig at være en udemærket måde at komme rundt i byen på, da man helst skal skifte restaurant efter 1-2 tapas hvert sted. Dagen efter tog vi endnu en rundtur i byem, og efter begav vi os tilbage mod Marokko. Jeg slap igennem paskontrollen uden de store problemer (=pasmanden ville bare vide hvad jeg lavede i Marokko siden jeg havde rejst frem og tilbage et par gange) men de ville ikke lukke Maria igennem. Efter hun havde talt med chefen, vores egen ansvarlige og andre diverse myndigheder var hendes løsning at tage en båd til Algezirias og tage en båd tilbage til Tanger, for således ville myndighederne ikke kunne afvise hende!! Hun kom da tilbage til Rabat mandag morgen.
Jeg derimode måtte rejse alene tilbage til Tanger og tage bussen til Rabat. Da jeg sad i bussen, der holdte inde på busterminalen, skete der pludselig noget (som jeg ikke kunne se) og ALLE løb ud fra stationen. Jeg troede først at der var brand eller noget lignende, men min sidemand i bussen mumlede noget om en skandale. Jeg fandt aldrig ud af hvad der var sket helt præcist, men senere så jeg en brændende bil på gaden, unge mænd der løb rundt i flok væk fra politiet. Ang. diverse uroligheder rundt omkring i nordafrika i disse dage, er jeg ikke så urolig for situationen i Marokko. I søndags var der en stor demonstration i Rabat, men den var forløbet rimelig roligt. Jeg har dog bemærket at politiet er langt mere synligt og i større antal end før. Der havde også været nogle uroligheder i Marrakech, men indtil videre forholder jeg mig afslappet til situationen. Jeg har snakket med en masse marokanere, og de ønsker ikke en revoulution, da de i bund og grund er glade for deres konge og deres samfund. Men man kan selvfølgelig aldrig vide..
Nu vil jeg gå ud og nyde solen og stranden og mine fridage i Essaouira med lidt shopping i medinaen og en gåtur på stranden.
Håber I alle har det godt!
Her er lidt billeder fra de sidste par uger:
Gruppen pt.


Is og fisk :)

lørdag den 12. februar 2011

Forår på vej!!

Så er det ved at blive forår i Marokko, hvilket mærkes på at der ikke længere regner så meget, og husene bliver mere varme. Pt er der ca. 25 grader, lunt og skyfrit. Rabat ligger ud til havet, så der er kystklima, hvilket jo betyder at hvis man rejser ned sydpå eller mere ind i landet, er der omkring 30-35 grader nu. Så man kan godt sige, at Rabat er meget passende for en nordbo som mig.
Lige nu arbejder jeg mig igennem min sidste periode med CSM, som slutter på fredag. Jeg er ved at afslutte en bog som jeg har arbejdet med det sidste lange stykke tid, jeg underviser hver aften (selvom mine elever ikke altid kommer) og arrangerer ture rundt i Rabat og Youssoufia for de nye voluntører. I torsdags havde vi en middag i en af marrokanernes hus hvor vi fik traditionel marrokansk mad, arrafissa. Det er et fad med crêpes i bunden, en sauce med forskellige former for kerner og linser samt en kylling på toppen. Det smager fantastisk, men det tager et par timer at forberede, da man skal koge linserne og kernerne alene med saucen, kyllingen i en anden gryde, samt lave crêpes. Jeg har selv prøvet at lave det i min lærers hus. Jeg har dog glemt alle de forskellige krydderier der skal i, da der er mange forskellige. Apropos traditionel mad har vi i lejligheden pt gang i et "madlavningskursus", hvor vi prøver at lave tajine. Tajine er hovedretten i det marrokanske køkken, det er en aluminiums- eller lergryde med et kegleformet låg, hvor i man koger grøntsager og kød sammen. Det kan laves i alle mulige varianter bl.a. med oksekød og tomater, kylling og kartofler etc. Couscous er for besværligt at lave, da det skal koges i alle mulige forskellige konstellationer (med grøntsager, uden grøntsager, med kød etc.). Jeg begrænser min kokkekunst til kun ren couscous .
Næste weekend tager jeg til en by oppe nordpå der hedder Sebta. Det er en spansk by i Marokko, den sidste del af kolonisationen. Der kan man få europæiske varer (= grisekød og alkohol) til ordentlige priser. Derudover skulle det være en hyggelig by med masser af ting at se. Da jeg som sagt slutter med projektet næste uge, har jeg en slags ferie, så jeg har også planer om at tage ned mod Agadir og Essaouira. Essaouira skulle være en rigtig hyggelig lille havneby, og Agadir er kendt for sol og strand.
Af en eller anden grund vil blogger ikke oploade billeder i dag, så I må forestille jer det hele denne gang.

fredag den 28. januar 2011

5 ½ måned

Min gade med vores elskede "shopman",
 som holder øje hele tiden.
Så er der gået 5½ måned siden jeg landede i Rabat. Tiden er gået rigtig hurtigt, og jeg har oplevet rigtig mange ting de sidste måneder. Jeg er alt i alt rigtig glad for min tid her, nogle dage er nemmere end andre, men sammenlagt, har det været fantastisk! Det kan godt være svært at være alene i et fremmed land med masser af nye regler, normer og ideer, som jeg helt sikkert har forbrudt mig imod masser af gange, og tit har undret mig over. Når man bor i en fremmed kultur, på et andet kontinent, og arbejder i en organisation med folk fra Italien, Tyskland, Mexico, Frankrig, Korea, Marokko osv. kan det være en udfordring at finde sin egen plads og hverdag, men det synes jeg at jeg har fundet med tiden. Jeg tror, at når man flytter til et andet land er det da vigtigt at huske på om man vil assimileres, integreres eller finde et sted i midten. Jeg synes selv, at jeg med tiden har prøvet alle tre ting; i starten integrering hvor den marrokanske kultur fyldte det hele med Ramadan, harira og cafékultur, og jeg glemte lidt Danmark; i midten assimilering (også kendt som benægtelsesfasen) hvor man genoptager sin nationale og kulturelle identitet og på en rimelig uskyldig måde, prøver at benægte og/eller undgå den anden kultur (på et eller andet tidspunkt fik jeg bare nok af durumbrød, dyrefedt og couscous) og til sidst perfekt sammensmeltning af noget så pæredansk som havregryn med yougurt med morgenmad og cous cous og grøntsager til frokost, danske aviser på mine foretrukne sider mens min mail er på arabisk, på min reol står Herman Bang og Prins Henrik side om side med mine arabisk bøger samt kombinationen af en klump sort arganolie sæbe og henna med H2O sandaler og Mini Risk shampoo i hammam. Derudover tænker, skriver, drømmer og snakker jeg på engelsk mens jeg udbryder bandeord på dansk (og italiensk, hvilket er meget sigende for det sprog...) Jeg køber sjældent noget uden at forhandle prisen lidt og jeg har lært at aldrig spørge folk på gaden om vej..Det er det jeg synes kulturel udveksling går ud på: at optage det bedste fra sin egen kultur og blande det med en fremmed kultur.

Jeg er alt i alt så glad for Marokko, at jeg har besluttet mig for at blive en ekstra måned - jeg kniber det sidste ud af mit visa, hvilket helt sikkert betyder at de kigger en ekstra gang på mit pas i lufthavnen (ligesom forrige gang jeg rejste ud af landet - den italienske paskontrollør synes det var meget mistænksomt at jeg rejste på den eksakte dato mit visa ville udløbe) og tager 4 uger på en skole der hedder Qalam wa Lawh (betyder pen og træ på arabisk) i arabisk mens jeg stadig hjælper CSM lidt og ellers hænger ud i Rabat med folk. Jeg har også en uge mellem mit projekt slutter officielt og inden min skole starter, som jeg tror skal bruges på en tur til Essaourira og måske Agadir.

Mig på vores lokale bar - her danser jeg med vores ansvarlige..

torsdag den 20. januar 2011

Back on track

Jeg er måske ikke verdens bedste til at få opdateret i denne periode, men det skyldes at der har været mange ting at se til (som sædvanligt). Hverdagen er gået i gang igen i Youssoufia (området jeg bor i) hvor jeg hver dag stort set laver noget forskelligt. De fleste dage arbejder jeg om morgenen med den bog jeg er ved at skrive for organisationen samt ordner forskellige huslige ting som opvask og rengøring. Om eftermiddagen er jeg til arabisk eller fransk timer, holder fri eller laver aktiviteter sammen med den gruppe af voluntører der er i Rabat for tiden. Hver aften er der også engelsk timerne i vores lille skole. Jeg er for det meste hjemme ved 9-tiden og spiser aftensmad, slapper af eller går på café med de andre, og så er dagen slut. Så dagen her er lang, men det gode ved at arbejde og bo i Marokko, er helt klart fleksibiliteten. Hvis jeg en dag gerne vil lave noget andet, gør jeg bare det. Så laver jeg bare mit arbejde en anden dag, eller får en til at dække for mig. Der er for det meste ingen faste tider, udover lige timerne om aftenen, så jeg kan sådan set planlægge dagen som jeg vil. Det kræver dog utrolig høj selvdisciplin, men jeg synes jeg klarer den meget godt.
Den marrokanske fleksibilitet betyder også, at vi godt kan gå på pub hele gruppen, torsdag eller onsdag aften. Det er en fordel, da det er dyrt at gå ud i weekenden. I sidste uge var vi på den berømte "African Pub" hvor der er marrokansk og afrikansk musik blandet med vestligt popmusik. Alkohol er en smule dyrt, i hvertfald sammenlignet med det generelle økonomiske niveau, men pubben er også primært henvendt til unge rige marokanere og turister.
I vores gruppe af voluntører er der pt. 5 tyskere, 1 fransk pige og så mig, Sylvia og Maria. Det vil sige at der bliver snakket arabisk, engelsk, fransk, italiensk og tysk rundt omkring mig. Det kan nemt blive forvirrende, men jeg er blevet bedre til alle sprog uden tvivl. Selv tysk begynder jeg at kunne snakke lidt igen. Nogle gange, hvis jeg bliver overrasket eller sur, kommer jeg dog til at snakke på dansk. Også når jeg har talt på skype med nogen derhjemmefra, kan jeg godt komme til at snakke på dansk til folk. Så griner de, eller kigger meget mærkeligt på mig. En gang opdagede jeg ikke engang at jeg talte det forkerte sprog.. De andre siger at dansk lyder som ren mumlen, og de ikke kan skelne ordene fra hinanden.
Lige nu kan jeg slet ikke forestille mig, at jeg skal forlade dette sted om en måneds tid. De sidste par måneder er bare gået super hurtigt, og jeg har det lidt sådan "jamen jeg er jo lige kommet i gang". Det bliver mærkeligt at komme tilbage til Danmark igen, især når man har vendt sig til marrokansk fleksibilitet og timer...

torsdag den 30. december 2010

Nytår i Marrakech

Så er jeg tilbage i Marokko efter en skøn juleferie i Danmark. Turen var meget lang, da jeg forlod Århus d. 28. kl 23, og ankom til Marrakech kl. 12 lokal tid d. 29, altså 13 timer. Det var også umuligt at sove i flyet, da der af en eller anden grund var utrolig mange børn med, som selvfølgelig råbte, græd og snakkede højt hele vejen. Da jeg ankom til Marrakech var jeg derfor rigtig træt og havde det også lidt skidt. Jeg skulle rigtigt have taget bussen til Zagora for CSM's nytårsprojekt, men jeg besluttede mig for at udskyde afrejsen en dag, da jeg havde brug for at sove den lange udmattende tur ud. Efter et par telefonsamtaler med¨de andre voluntører og Rachad, besluttede jeg dog at blive i Marrakech for at holde nytår, da der først og fremmest ikke var nogen jeg kendte i Zagora, og for det andet, at det var mere simpelt at blive her, da der også vil være en vild nytårsfest i morgen. De to danske piger, som også har arbejdet i Rabat de sidste to måneder, er her også, og dem hænger jeg så ud med. I morgen står den da på nytårsmiddag, diskotek og fest hele natten på Marrakech'sk vis. Der er mange turister i Marrakech pt., dels da det jo er jule- og derved rejsetid, og dels på grund af nytåret, som mange måske gerne vil holde i mere varme omgivelser end kolde Europa. Mit fly fra København var i hvertfald fyldt helt op med alt fra børnefamilier til fashion folk.
I dag har jeg så sovet længe, slappet af, og været ude at køre i en hestevogn!!! Det er sådan en rigtig turist ting hernede, hvor man får en sightseeing på en anderledes måde. De ting vi så på turen var dog nogle lidt stenede ting, fx. det bedste hotel i Marokko og bymuren. Vi endte så turen i Jardin Majorelle, som er en have, der er bygget af en franskmand ved navn Jacques Majorelle, og senere reddet økonomisk af selveste Yves Saint Laurent. Derfor er den en meget kendt turistattraktion.
Her er nogle billeder derfra.

 

















I morgen står den på shopping i Medinaen, afslapning ved poolen og ellers nytårsfest senere! Det bliver godt. D.1. tager jeg så tilbage til Rabat for at slappe af og mødes med de andre piger inden hverdagen starter igen. En tur i hammam ville heller ikke være dårligt...
Godt nytår til alle!!

mandag den 13. december 2010

Juletid

Hej derhjemme!
Så er der gået endnu en uges tid, og der er selvfølgelig sket en masse. Den sidste uges tid har i hvertfald været hektisk. Sidste torsdag ankom en ny gruppe for arabisk timer. Gruppen består af en græsk pige, en mexicansk pige, 3 koreanske piger og en tysk dreng. Hver gang der ankommer en ny gruppe, betyder det, at jeg (og de to italienske piger) skal arrangere ture for dem i Rabat og omegn. Derfor var jeg hver eftermiddag i sidste uge på tur til seværdighederne i Rabat. Turene starter typisk kl 3, og slutter ud på aftenen, men jeg må altid tage afsted før fra gruppen, da jeg nu har undervisning hver aften fra 19-20.30. Det er sjovt nok at undervise, men jeg kan love alle, at jeg aldrig skal være lærer! Undervisning i fremmedsprog er godt nok, og det er også noget jeg selv lærer meget af, men jeg tror ikke jeg har tålmodighed og et stort nok hjerte til at undervise ud over her i Marrokko (og især ikke begyndere...)
Hver tirsdag og fredag eftermiddag bruger jeg hos min lærer i arabisk, hvor vi drikker te og prøver at snakke arabisk. Vi arbejder meget med at prøve at snakke, men også lidt grammatik. Indtil videre har jeg bl.a. lært at shoppe i souken (både frugt og sko), gå på restaurant, snakke i telefon og checke ind i lufthavnen. Næste gang skal jeg lære klokken. Det sværeste er dog grammatikken. Helvedes bøjninger! I arabisk er der ikke kun mig, dig, ham, hende, os, dem og de, nej der er først og fremmest to du'er (feminim og maskulin), dem som to personer både tilstedeværende og fraværende, dem som pigegruppe (3 eller mere) tilstedeværende og fraværende og dem som drengegruppe, ligeledes også tilstedeværende eller fraværende. Det betyder at der er 12 bøjningsformer af alle verber i hver sin tid!!!!!!!! Pyh. Heldigvis er der kun nutid, fortid, fremtid og bydeform, frem for en milliard fremtids, fortid, hvis- og usikkerhedstider, som der er i fransk.. Som i kan høre er jeg lidt træt af grammatik!
Nu er det mandag, og vi slapper lidt af efter en god, men lang weekend. Hele torsdag gik med at planlægge et surprise party for vores ansvarlige i organisationen, Rachad, da han havde afsluttet sin thesis eksamen (hvad hedder sådan noget på dansk) om mandagen. Alle i gruppen skulle da kokkerere noget, og vi fik nogle af vores elever til at komme og spille noget marrokansk musik for os. Vi havde også fået lov til at låne et hus af en ven af organisationen, og således kunne vi holde en gratis fest! Da vi kom hjem kl halv et (ja vi slutter tidligt her) var jeg dog meget træt, da hele dagen var gået med det (+ halvanden times undervisning)

I Marokko spiser alle familier couscous til frokost hver fredag, og de inviterer glædeligt en masse gæster. Det betyder at jeg næsten spiser couscous hver fredag hos forskellige familier. Nogle gange er jeg endda dobbeltbooket! I fredags spiste jeg så couscous med min lærers familie, og bagefter prøvede jeg at bage marrokanske småkager. Der er meget(!!) sukker i, som sædvanligt her i Marokko. Resultatet blev dog meget godt, som nogle måske kan få lov til at smage senere hen. Efter at have besøgt min lærer, tog jeg så ind til centre ville for at møde gruppen og drikke min yndlings drik her, avokado juice med tørrede frugt. De kalder det bare en "royal" hernede. Resten af fredagen gik med afslapning og min arabisk bog.
Lørdag var det store shopping og rengørings dag. Rengøringen skyldes udelukkende Sylvia, da hun hver weekend beordrer os til "jour (eller jeux) de la menage" (rengøringsdag/leg). Om aftenen var vi på pub/diskotek (!) for første gang, sammen med min eks-host brother,Sylvia,  nogle marrokanere fra organisationen og de to andre danske piger der er her nu. Det var meget sjovt at prøve, for jeg havde aldrig forestillet mig at det var noget jeg kunne komme til, her i Marokko. Det mindede rigtig meget om hvad jeg kender derhjemmefra. Det var en helt ny side af dette land, men jeg har efterhånden opdaget at Marrokko har mange forskellige sider, rige, fattige, europæiske, afrikanske osv. Vi endte med at komme meget sent hjem.
Søndag var jeg i hammam og besøgte min gamle familie. I dag står den på arbejde og i morgen rejser jeg til Marrakech for at sove der, inden jeg tager flyet hjem til Danmark, jul og sne....
Jeg mærker ikke rigtig noget til, at det er jul nu, da det er solskin og rimelig varmt her nu. Til gengæld sælger de rigtig mange dadler og rosiner lige nu, da der i næste uge er en festival for børnene.

lørdag den 4. december 2010

Vinter i Marokko

Hej alle sammen
Så er jeg tilbage igen. Nu er det blevet vinter i Marokko, hvilket den sidste uge har kunnet mærkes på meget kraftige regnskyl. Det betød, at jeg stort set ikke var uden for huset mandag og tirsdag, og at vores lejlighed blev oversvømmet. Det er nemlig sådan i Marokko, at husene ikke er særligt isolerede, hvilket er et problem under regntid (vinter) og når det bliver koldt om natten. Det bliver nemlig rigtig rigtig koldt om natten i lejligheden, og det betyder at jeg sover med min sovepose, nattøj og et kæmpe stort tæppe. Det er faktisk tit sådan, at det er mere koldt indenfor end det er udenfor om morgenen, da varmen ikke er kommet ind endnu, og kulden bliver.
Mir projekt på den lokale high school er gået i stå, da der vist ikke rigtig er nogle elever. Da jeg sidst talte med skolen, blev de ved med at skubbe startdatoen, hvilket meget vel kan betyde at vi aldrig kommer til at undervise der. Marrokansk fleksibilitet er stor, men nogle gange er der dog grænser for den!! Det betyder at jeg nu underviser på organisationens aftenskole mandag til torsdag om aftenen, og om dagen arbejder jeg med en manual for frivillige lærere i Marokko. Det skulle gerne være sådan, at når jeg slutter mit projekt i februar, at jeg kan aflevere en "bog" med masser af råd og ideer til undervisning for børn i Marokko, til organisationen, som de kan bruge fremover. I disse dage indsamler jeg derfor en masse ideer og afprøver dem hver aften med mine elever. Jeg har pt. 2 klasser, een med 4 piger der taler ok engelsk, og een med 2 mænd, der er fuldstændige begyndere. I december starter vi også et fransk kursus, hvor jeg vil hjælpe de to voluntører der arbejder som fransk lærere.
Jeg er også startet på et arabisk kursus, hvilket nærmere betegnet er privat timer med min gamle lærer fra organisationen. Hver tirsdag og fredag mødes vi i hendes hus, og jeg har nu lært at købe sko i Medinaen, shoppe frugt, gå på restaurant og snakke i telefon på arabisk. Det er stadig mega svært, men også meget interessant. Især tallene er gode at kende i Medinaen i Rabat, da sælgerne råber priserne på varene på arabisk. Det kan virkelig hjælpe mig i at ikke blive snydt, når der pruttes om prisen.
Der er også ankommet en ny gruppe af 1 måneds voluntører, deriblandt 3 koreanske piger, 1 pige fra Mexico og 1 fra Grækenland. Så nu har vi folk i organisationen fra 4 kontinenter!!
Derudover går livet bare sin vante gang med arbejde, organisationen, voluntørerne, arabisk og fransk.
Det er dog nogle gange umuligt at tale godt fransk/engelsk med folk her, da marrokanerne (og efterhånden også mig selv) gerne blander flere sprog når de taler fx som min lokale købmand Ali siger: Vous avez de money? Shukran! Det betyder også at jeg nogle gange lærer nogle ord på fransk, som i virkeligheden er opfundet eller stammer fra et andet sprog. Suspekt! Derudover er det ikke alle marrokanere jeg kender, jeg har et fællessprog med. Så prøver vi at kommunikere på det meget sparsomme darija (dialekten)/ arabisk jeg kan eller hver snakker sit sprog, og håber den anden forstår. Det kommer der meget sjov ud af!
Dog synes jeg generelt at jeg snakker MEGET bedre engelsk og fransk nu, end da jeg ankom til Marokko, og det er jo bare godt. Pt er der også en mand i organisationen, der taler tysk, og med ham prøver jeg at genopvække mine tysk evner. Det er dog en smule svært, og jeg tror at det lyder meget sjovt når jeg snakker, da der konstant popper engelske og franske ord op i mine sætninger.. Og så er der jo det med tiderne og bøjningerne der er lidt uklart for mig.
Nu skal vi til at kokkerere i lejligheden! I aften står den på spaghetti og tun. Generelt spiser vi mange stegte grøntsager, frugt, spaghetti og ris. Marrokanerne spiser selv RIGTIG MEGET brød (da det er billigt), hvilket er ret trættende i længden. Lidt godt müsli (selvom det er dyrt i forhold til priserne på brød) og tapas i stedet for sandwich er nu vejen frem. Jeg savner lakrids, rugbrød og havregrød! Og grisekød! Og andet ost end den leende ko (la vache qui rit er den første sætning de fleste børn lærer på fransk her).
Kram til alle!